Er der noget mere hyggeligt end at drikke en velbrygget kop te? Nej vel. I tirsdags var 15 seje Elites og deres gæster inviteret til te smagning hos Tante T i Viktoriagade på Vesterbro i København.
Mette Marie og hendes bror Mikkel åbnede den første Tante T i 2006 og det er mor Dorte, som står bag de lækre boller og kager.
Der var dækket flot op til os, med hvid dug og fint porcelæn. Vi sad i stuen med fine lamper, lys, bløde puder og familiebilleder på væggene. Det hele føltes som at sidde i en dejlig opholdsstue. Jenny K beskriver det som: "så hyggelig, at det næsten er for meget. Gamle alting – møbler, billeder, service, tæpper og puder. Alting indrettet og placeret, så man får den helt rigtig mormor-feeling".
Overtanten Mette Marie var aftenens vært, hun fortalte historien bag Tante T og gennemgik de forskellige te. Alt i mens blev vi serviceret af Tante Anna-Maria.
Og sikke vi blev forkælet! Christian F fortæller at: "Mette Marie hos Tante T ændrede virkelig ved min opfattelse af hvad the er og, nok mest relevant, hvordan det i grunden skal smage!".
Vi gennemgik en masse forskellige te, skaleret efter styrke. Vi startede med de helt sarte hvide, over i den grønne, til semi-sorte oolongs og videre i klassiske sorte og en rød.
Kronen på værket, teens espresso, en matcha te! Mette Marie rørte den på stedet og der blev pisket igennem! Søren K beretter at: "Jeg blev en del klogere, og også inspireret – jeg skal da vist have prøvet noget champagnete, og øve mig noget mere i matchapiskning".
Stinna J var glad: "Til slut kunne vi frit stille spørgsmål, hvilket jeg benyttede til en sololektion i matchapiskning! Yes!".
Laura E havde en informativ aften: "Jeg fik øjnene op for mange nye varianter – specielt hvid the som jeg ellers ikke har købt meget af før. Glæder mig til at komme forbi Tante T næste gang med så meget ny viden i bagagen".
En stor tak til alle de søde Tanter, der var med til at give os en super hyggelig og spændende aften. Tak for den fine gave; en fin dåse med cool mint te. Ja tak!
Tak til Gitte Overgaard for de flotte billeder, stemningen er fanget perfekt!
– Læs anmeldelserne
– Se billederne
– Følg Yelp København på Facebook, Twitter og Instagram
Indtil da,
VSPY (vi ses på Yelp),
Yelp København Community Manager
—- In English ——
This Tuesday, 15 fortunate Elite Yelpers and their guests were invited by Tante T, to a tea tasting at the salon on Vesterbro in Copenhagen. The two owners and siblings, Mette Marie and Mikkel, opened the first Tante T in 2006 and it is their mother who bakes all the wonderful cookies and scones that are being served.
The tables were set wonderful, with nice tea cups and a wonderful vibe. Everything is beyond cozy! Mette Marie was the host of the evening and she walked us through many different kind of teas; from white, over to green and at last dark tea. She even showed us how to whisk a bowl of matcha tea. It was all very interesting.
Everybody enjoyed themselves and there was a lot to talk about afterwards.
A big thank you to Mette Marie and her wonderful staff – you really spoiled us. Everyone also received a tea to take with them home, it was the famous cool mint flavour. Thank you!
The great pictures are taken by Gitte Overgaard, she really captured the vibe – thanks!
Do you want more?
– Read the reviews
– See the pictures
– Follow Yelp Copenhagen on Facebook, Twitter and Instagram
Untill then,
SYOY (See you on Yelp)!
Yelp Copenhagen Community Manager